23948sdkhjf

Biltema åbner i Slagelse

Det bliver kædens ottende varehus i Danmark.
- Alt går efter planen, fortæller administrerende direktør Karsten Pedersen, Biltema Danmark, om åbningen af det kædens ottende varehus i Slagelse.

- Torsdag den 8. september slår vi dørene op til vores nye store varehus på i alt 4.500 kvm på Japanvej 18 i Slagelse, og vi glæder os til at præsentere vores store og varierede varesortiment med mere end 20.000 varenumre til hele familien. Med nem adgang fra motorvejen er der også sørget for at kunder, der er på farten, kan slå et smut inden om varehuset og få glæde af de faste lave priser, siger direktøren ifølge en pressemeddelelse fra virksomheden.

- Hver gang vi har åbnet en ny butik, har det været en omgående succes, og derfor fortsætter Biltema Danmark sin aggressive vækststrategi, der udmønter sig i flere planlagte varehuse indenfor nærmeste fremtid. Biltemas koncept, der bygger på at tilbyde et bredt sortiment for både familier og professionelle kunder til faste lave priser, har i den grad vist sig at falde i danskernes smag, siger Karsten Pedersen.

Biltema består i dag af 8 afdelinger: Bil-MC, Båd, Fritid, Hjem, Kontor/Teknik, Byggeri, Bilpleje og Værktøj.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095