Esbjerg Storcenter skal være mere indbydende
Der bliver plads til fem til 10 nye butikker, når Kvickly flytter til Storcenter Broen.
Nu er planen, at en mindre dagligvareforretning skal flytte ind i Esbjerg Storcenter i stedet, sammen med en række mindre forretninger.
Carsten Viggo Bæk fra Thylander Group, der ejer centret, siger, at han er i kontakt med flere butikker, som han dog ikke vil oplyse navnene på.
-Vi arbejder på, at gøre centeret mere indbydende og derfor har vi flere planer på tegnebrættet om, hvordan det kan ske. Indgangspartierne skal fornyes eller eventuelt helt flyttes, ligesom vi gerne ser, at der kan laves et torv i centret, så man her kan afvikle større arrangementer, fortæller han.