23948sdkhjf

Telia tjener flere penge i Danmark trods priskrig

Teleselskabet Telia fik en bedre forretning i Danmark i andet kvartal og tjente mere på hver mobilkunde.
Det danske telemarked er stadig hårdt som et maratonløb, men der er dog lidt bedring at spore. Det viser regnskabet for Telia, der kunne hæve priserne en smule.

Omsætningen landede nogenlunde stabilt på 1,4 milliarder svenske kroner for Telia, mens driftsresultatet steg til 159 millioner svenske kroner.

Den gennemsnitlige indtjening per mobilkunde steg samtidig til 123 svenske kroner fra 119 svenske kroner i første kvartal. Det er vigtigt, når Telia har 1.640.000 mobilkunder.

Telia fastholdt antallet af kunder i kvartalet. Det står i modsætning til konkurrenten Telenor, der tabte 18.000 kunder.

Tirsdag fortalte Telenor, at omsætningen i Danmark er faldet otte procent. Resultatet var dog forbedret, da selskabet havde kastet færre penge i at kapre kunder.

- Der er stadig pres på priserne i alle segmenter, skriver Telenor i regnskabet

Tirsdag kom teleselskabet 3 også med regnskab. Det viste, at selskabet havde vundet 22.000 kunder i andet kvartal, men at resultatet var faldet.

/ritzau/
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156