23948sdkhjf

Årets detailtalenter hyldes med to priser

Danske detailtalenter skal hyldes med Detailhandlens fagprøvepris og Danish Retail Award.
Entusiastiske og forandringsskabende butiks- og varehuschefer og elever, der i deres fagprøver har fanget tendenser og har leveret en unik fagprøve bliver igen i år hyldet med to priser, fortæller Dansk Erhverv.

Begge priser uddeles ved den årlige detail- og uddannelseskonference, der afholdes i forbindelse med uddeling af Detailhandelens fagprøvepris den 30. september 2016 med Dansk Erhverv som vært.

Danish Retail Award gives til de mest entusiastiske og forandringsskabende butiks- og varehuschefer i Danmark – både inden for daglig- og specialvarehandlen. Det er virksomheder i detailhandelen, der indstiller kandidater til prisen.

Prisvinderne får en studietur til Dubai i oktober 2016 for at opleve detailhandel i verdensklasse – guidet og supporteret af detaileksperter fra ZBC Detail-Gruppen.

Indstillinger til prisen kommer fra virksomhederne selv.

Detailhandelens Fagprøvepris uddeles igen i år til de tre elever på detailhandelsuddannelsen, der har udarbejdet de bedste fagprøver.

Ved udvælgelsen af fagprøverne lægges der vægt på den unikke præstation kombineret med, at eleverne fanger nogle af de tendenser, der tegner sig som væsentlige for at kunne navigere i fremtidens detailhandel.

Det drejer sig blandt andet om e-handel, digital handel, globalt konkurrenceperspektiv, kundeservice i fremtidens detailhandel, sociale medier og platforme, loyalitetsprogrammer, nethandel i kombination med fysiske butikker samt fremtiden betalingsløsninger.

De bedste fagprøver udvælges af en priskomite bestående af fagfolk fra detailhandelen samt uddannelsessektoren.

Prisen overrækkes af ministeren for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane Nørby.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11