Efter tyveri af 150 brudekjoler - Nu lukker butikken
- Jeg har ikke mod på at opleve det her en gang til, siger indehaver.
Det lykkedes tyvene at stikke af med 150 brude- og konfirmationskjoler til en værdi af 500.000 kroner.
Kjolerne skulle sælges i kommission i forretningen.
- Det betyder at jeg lukker butikken. Jeg har ikke mod på at opleve det her en gang til, siger Karina Højsted, der er indehaver af butikken, og som kalder hele episoden "frygtelig".