23948sdkhjf

NYT OM NAVNE: Ny formand for ostehandlerne

Ostehandler Kasper Østergaard, Middelfart, har overtaget formandsposten i Ostehandlerforeningen for Danmark, som for nylig kunne fejre 100 års jubilæum.
Kasper Østergaard er 37 år og oprindeligt uddannet eksportsælger. I 2012 etablerede han sig som ostehandler sammen med en kompagnon, men har siden 2014 drevet butikken alene, nu under navnet Ostergaard Ost og Specialiteter. Han har netop suppleret butikken med en vin- og tapasbar på førstesalen, og planen er inden længe også at åbne en café i Korsør.

Det skriver Ostehandlerforeningen for Danmark i en pressemeddelelse.

Kasper Østergaard afløser ostehandler Carsten Petersen, Frederiksberg, som ønskede at træde tilbage fra formandsposten, men som fortsætter i bestyrelsen.

Ostehandler Lillian Hansen, Nyborg, er genvalgt som næstformand.

Ostehandlerforeningen deler sekretariat med Danske Slagtermestre, Danmarks Fiskehandlere og SMV Fødevarer. Sammen dannede organisationerne i 2015 paraplyorganisationen FødevareDanmark, hvor Kasper Østergaard er indtrådt som bestyrelsesmedlem.

Læs mere om: ost
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.064