Workshop-dage finder elever til Ilva og Idemøbler
Helt ny rekrutteringsmodel inviterer håbefulde ansøgere til salgsrollespil og såkaldte speedsamtaler.
Fra denne uge og frem mod næste torsdag holder IDDesign fem rekrutteringsdage spredt ud over landet. Til hver rekrutteringsdag udplukkes 20 ansøgere ud af godt 750 - 100 ansøgere i alt på landsplan - som får lov til at deltage i en rekrutteringsworkshop.
Ansøgerne kan afprøve sig selv i arbejdssituationer. Det spilles salgsrollespil og fortælles gode historier, og så er der mulighed for at tale med nuværende og tidligere elever, HR-medarbejdere og butikschefer, fortæller Astrid Hvorslev fra HR-afdelingen i IDDesign.
- For os er det vigtig at kunne rekruttere effektiv, men samtidig skabe den gode relation til ansøgerne. Vi giver dem et bedre indblik i virksomheden, hvem vi er, og hvad vi kan tilbyde dem end ved en normal jobsamtale.