23948sdkhjf

Bygma vil lokke elever til med charmeoffensiv

Byggecentret Bygma i Aars er klar med en kampagne rettet mod folkeskoleelever.
4. februar inviterer Bygma i Aars til byggecenterdag, hvor folkeskoleelever og deres forældre kan komme forbi og høre mere om en karriere i byggecenterbranchen, skriver Aars Avis.

På den måde håber Bygma at kunne lokke de bedste elever til, når der snart skal vælges ungdomsuddannelse.

- Vi vil gerne vise os lidt frem og fortælle de unge og deres forældre, hvilke muligheder der er, hvis de tager en erhvervsuddannelse og vælger at gå efter en karriere hos os. Vi håber også, at årets byggecenterdag kan være med til at gøre op med nogle fordomme og styrke vores image blandt de unge, siger Michael Bang Brix fra Bygma i Aars.

Arrangementet er en del af en landsdækkende kampagne arrangeret af Danske Byggecentre.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.102