Galtens SuperBrugs udvider
Butikken bygges om for 20 millioner kroner.
Butikken skal udvides med 300 kvadratmeter og inventaret skal skiftes ud.
-Udgangspunktet for det hele har været, hvordan slagterafdelingen skal være - og den bliver helt ny og tre gange større. Delikatessen får også tre gange mere plads, og ferskvarerne får i det hele tage top-prioritet, siger uddeler Brian Kamper.
Butikken bliver vendt helt rundt, så kunderne skal ind, hvor de i dag går ud, og alle varegrupper får ny plads.
Ombygningen er den første i 15 år.