23948sdkhjf

Netbutikker kan nu sammen anlægge millionsag mod Nets

I november 2015 godkendte Retten i Glostrup Foreningen for Dankortsagens gruppesøgsmål mod Nets.
Virksomheder kan nu tilslutte sig gruppesøgsmålet, som er et vigtigt skridt på vejen mod at få Nets til at tilbagebetale millioner til danske netbutikker, skriver FDIH, der har stiftet Foreningen for Dankortsagen, i en pressemeddelelse.

- Sagen er ekstrem vigtig for danske netbutikker, fordi det handler om deres mulighed for at tjene penge. For dem handler det simpelthen om kroner og ører. Samtidig er den vigtig for dansk e-handel, fordi den sender et signal om, at netbutikkerne skal behandles som alle andre virksomheder. Det skal ikke koste ekstra at drive en netbutik, siger adm. direktør i FDIH Niels Ralund.

Foreningen for Dankortsagen mener, at Nets i perioden fra 2008 til 2013 har indkrævet for meget i dankortgebyrer hos danske netbutikker.

Konkurrencestyrelsen fastslog i 2013, at Nets skulle nedsætte gebyret. Nets satte gebyret ned med en tredjedel, men ikke med tilbagevirkende kraft, og derfor mener Foreningen, at Nets skylder de danske netbutikker et større millionbeløb.

I øjeblikket er der 60 medlemmer i foreningen, og de har i gennemsnit en halv mio. kroner til gode hos Nets.

Det beløb kan stige, hvis flere virksomheder melder sig ind Foreningen for Dankortsagen og tilslutter sig søgsmålet.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094