Butikker står foran skæbneuge
Butikkerne i Grindsted og Billund har indtil videre oplevet en acceptabel julehandel.
- Vi må helst ikke misse omsætningen i de her dage, siger Kent Christensen, indehaver af Tøjeksperten i Grindsted.
Det skyldes, at omsætningen lige op til jul er så omfattende, at hele billedet kan ændre sig.
Butikkerne er ikke kun under pres fra nethandel. Dårligt vejr kan også have en betydning.
Formanden for Billund Handelsforening, Flemming Nørbygaard, har været med til at sætte en kampagne i gang, der skal få forbrugere til at handle lokalt. Han mener, at hvis dette ikke sker, vil man risikere, at der ikke er lokale specialforretninger i fremtiden.