Dagrofa vil ikke åbne ny butik i Ordrup
Siden Let Køb-butikken i Ordrup lukkede for et års tid siden, har butikken stået tom.
Dagrofa, som ellers havde et pantebrev på 1,1 mio. kr. i butikken, var ikke interesseret i at erhverve den ved tvangsauktionen den 26. oktober.
I stedet købte Nykredit butikken for 1,2 millioner kroner.
- Vi har på nuværende tidspunkt ikke planer om at åbne en ny købmand i Ordrup, siger drifts- og udviklingsdirektør i Dagrofa, Martin Brinch Jöhncke.