Flygtninge i praktik i Føtex
Jobkompagniet i Silkeborg har indledt et nyt beskæftigelsesprojekt for flygtninge.
Det skriver Midtjyllands Avis.
Forløbet er tilrettelagt sådan, at flygtninge får en introduktion til det danske arbejdsmarked gennem Jobkompagniet samt tre praktikforløb, som hver varer 13 uger.
Mange flygtninge er bange for, at de ikke kan få arbejde, hvis de ikke taler perfekt dansk, men ifølge varehuschef i Føtex Poul Erik Hansen er det ikke noget problem.