Brugsen får makeover
Dagli' Brugsen i Tistrup udvides og renoveres for 7,4 mio. kr.
Renoveringen har været et stort ønske fra både bestyrelsen og uddeler Ronnie Josefsen i flere år.
Tidligere har det været planen at finde nye lokaler til Dagli’ Brugsen i Tistrup. Men bestyrelsen og Ronnie Josefsen besluttede sig for at udvide de nuværende lokaler, da de ikke vil være til at sælge ved en fraflytning.
Formand for bestyrelsen Arne Haahr Hansen siger, at de nuværende 1.000 kvadratmeter skal renoveres, og der skal en yderligere tilbygning på 500 kvadratmeter. I alt kommer projektet til at koste 7,4 mio. kr. Dagli’ Brugsen har selv sparet 3,4 mio. kr. sammen, resten finansieres af Coops interne låneforening.