23948sdkhjf

Kiwi udpeger årets butik

Valget faldt på Kiwi i Nørresundby, da Dagrofas discountkæde i år skulle udpege årets butik.
For butikkens 25 medarbejdere betyder anerkendelsen, ud over æren, en weekendtur til Hamborg med alt betalt.

Baggrunden for kåringen er ifølge en pressemeddelelse fra Kiwi: Fantastiske vækstrater, glade kunder og en flot og veldrevet butik.

- Vi har en høj omsætning her i Nørresundby og kan fremvise en rigtig flot butik, der er inspirerende og fyldt med gode varer, stærke tilbud og en lækker frugt og grønt afdeling. Samtidig arbejder vi meget med smilet til kunderne og den gode service. Så det er i vid udstrækning også kundernes fortjeneste, at vi nu er blevet årets Kiwi-butik, siger Charlotte Dahl, butikschef i den vindende butik Nørresundby.

Mens Charlotte Dahl og de 25 medarbejdere snart tager på weekendtur til Hamborg med alt betalt, træder høj og lav fra Kiwis servicekontor i Vejle til og passer butikken.
Læs mere om: Kiwi
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156