Hobby-og tøjbutik åbnet i Lundby
En ny hobby- og tøjbutik er åbnet i Lundby på Lundby Hovedgade 95.
Kunderne skal selv være med til at bestemme sortimentet.
Birgitte Hermansen er uddannet købmand og har tidligere været ansat hos den lokale købmand Kaj Weber, der havde byens Coma i 45 år.
Sortimentet i hobbybutikken tæller bl.a. kort til forskellige festlige lejligheder, strikkegarn, 3D-ark og lidt til den søde tand.
Tøjbutikken ved siden af lukker, og derfor har Birgitte Hermansen også taget tøj ind i sortimentet gennem kommission, og hun kan hente tøj hjem ud fra efterspørgsel.