Cykelbanditten er gået konkurs
Kæden har solgt cykler via webshoppen til det sidste.
Nu mødes kæden af et væld af vrede kunder på sin Facebook-side.
Carl Nielsen, advokat med speciale i konkursret, siger ifølge Politiken, at det er ulovligt, hvis Cykelbanditten som virksomhed bliver ved med at modtage betalinger fra kunder. Dog er det ikke ulovligt, hvis pengene går til konkursboet. Men det er op til kuratoren,der har ansvaret for konkursbehandlingen at afgøre.
- Hvis den her webshop er noget, som Cykelbanditten havde tænkt sig at drive videre, så ville det være direkte ulovligt og strafbart. Under alle omstændigheder er det problematisk, at de ikke lukkede webshoppen med det samme, eller i hvert fald gjorde opmærksom på, at der nu handles med konkursboet, ikke med virksomheden, hvis det var tilfældet, siger han til avisen.
Cykelbandittens advokat, Kristian Andersson, bekræfter over for Politiken, at Cykelbanditten er gået konkurs.
Han siger, at der arbejdes på højtryk med konkursboet.
Kæden har sine rødder i hovedstaden og har eksisteret siden 2008.
Originalartikel: http://politiken.dk/forbrugogliv/forbrug...