23948sdkhjf

Praktik og sprogskole i Bilka

Bilka i Kolding har 10 syriske flygtninge i praktik
Ti syriske flygtninge er begyndt i praktik i Bilka i Kolding, skriver Fyens.dk.

Sammen med praktikken går de i sprogskole, og kombinationen af at arbejde sammen med danske kolleger, lytte til kunderne og få undervisning i dansk fungerer så godt, at flere kommuner nu vil indgå aftale med Dansk Supermarked, der ejer Bilka, Føtex og Netto.

Integrationschef i Kolding Kommune Bethina Danielsen siger, at de første erfaringer viser, at indlæringen går hurtigere, når flygtningene får den i små doser i stedet for at tilbringe hele dage på en sprogskole.

- Samtidig er det en fordel, at de fra begyndelsen kommer ud på en arbejdsplads. De ser, hvad de danske kolleger har med i madpakken, og de lærer, hvad vi taler om i frokostpausen. Og er der noget, de undrer sig over, kan de spørge i sprogundervisningen. Når det kan være svært at forstå, at varehuschefen sidder med ved samme bord i kantinen, så får de forklaret, at det er almindeligt i Danmark, siger hun til Ritzau.

Annette Vittrup, der er HR-partner i team arbejdsmarked i Dansk Supermarked siger, at når koncernen er med i projektet, så er det for at tage et socialt ansvar og yde et bidrag til integrationen. Men det er også en måde at rekruttere nye medarbejdere på.

http://www.fyens.dk/erhverv/Succes-Moham...
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.104