Dørene slået op til nyt bolighus
Bolighuset Kalejdoskop åbnede sin nye butik på Østerågade i Aalborg i fredags.
Butikken, der er på 1.700 kvadratmeter, adskiller sig mærkbart fra traditionelle boligudstillinger, blandt andet på grund af Kalejdoskops stil og udtryk, som er industriel og har store lagerreoler og rå vægge.
Selve butikken er opdelt, så der ud over møbel- og interiørafdelinger eksempelvis også er en café.
Tidligere har både Aalborg Haandværkerforening og Bio 5 holdt til i bygningen, og efter den store renovering, er det nu igen muligt at besøge de store lokaler.