23948sdkhjf

Avis: Systemfrugt-ejer sælger ud

Engrosvirksomheden kan være blandt de 12 selskaber, som kapitalfonden Odin vil skille sig af med det næste års tid.
Kapitalfonden Odin skal sælge fra for at kunne fortsætte. Det kan meget vel betyde frasalg af blandt andet Systemfrugt. Det skriver Berlingske Business.

Systemfrugt er blandt de 12 mellemstore danske selskaber, som Odin ejer, og som meget vel kan komme på nye hænder i løbet af det næste år.

- Der er ingen tvivl om, at vi har ejet en del af vores virksomheder i lang tid, og derfor ønsker at realisere disse investeringer inden for en kortere årrække, siger Odins ledende partner Jacob Bergenholtz ifølge Berlingske Business.

Lederne kan overtage selskaberne
Udsalget i Odin hænger sammen med, at der skal hentes penge til en ny investeringsfond i løbet af 2016. Lykkedes det ikke vil fonden ifølge Berlingske forsvinde, da der så mangler penge til at købe nye selskaber, og man blot skal sælge selskaberne fra.

Lykkedes det ikke at sælge selskaberne, er Odin ifølge Berlingske klar til gratis at sende ejerskab af enkelte af selskaberne videre til eksempelvis lederne i de respektive firmaer.

Ud over Systemfrugt ejer Odin også Bach Composite Industry, Weiss, SH Group, SSG, DBB Jack-up, Scan Global Logistics, Hydratech Industries, Ransmedica, Heatex, Pedax og Quibqa.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078