23948sdkhjf

Active Sportswear vender underskud til overskud

Nordjyske Active Sportswear løfter sig ud af krisen gennem international vækst.
Active Sportswear-koncernen, der blandt andet har det skandinaviske agentur på New Balance og selv står bag mærker som Color Kids, Kilmanock og FZ Forza, har netop fremlagt årsregnskab for 2014.

Tallene for koncernen, der blev etableret i Brønderslev i 1988, viser en nettoomsætning på godt 253 millioner kroner, hvilket er på niveau med 2013, skriver koncernen i en pressemeddelelse.

Dog viser koncernens resultat en klar forbedring som følge af en slankere omkostningsstruktur, øgede indtjeningsmarginer og øget afsætning i udlandet.

Derfor har Active Sportswear været i stand til at generere et overskud før skat på 3,2 millioner kroner i 2014.

Det skal ses i forhold til et underskud i 2013 på 7,8 millioner kroner.

- Vi er tilfredse med resultatet. Active Sportswear har været igennem en hård omstilling, men ledelsen og ikke mindst medarbejderne har konsolideret, trimmet og skåret til, så vi nu står stærkt rustet til vækst og øget indtjening. Især i Asien forventer vi os meget af vores badminton-brand FZ Forza, Color Kids har et stort uforløst potentiale i Europa, og i forhold til New Balance rider vi med på deres globale succes. Alt i alt forventer vi at vokse 10-20 procent årligt på top og bund de næste tre år, siger Peter Voetmann Jensen, CEO i Active Sportswear International.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.127