23948sdkhjf

Dansk Supermarked indfører mobilbetaling

Kunderne kan i første omgang betale med MobilePay i Føtex i Aarhus Nord
Dansk Supermarked forventer, at løsningen efter en forsøgsperiode er i brug i samtlige 566 Føtex, Bilka, Salling og Netto, inden året er omme. Det skriver dagligvarekoncernen i en pressemeddelelse.

Fra onsdag den 11. marts testes mobilbetalingen i Føtex i Storcenter Nord i Aarhus.

Over den næste måned lanceres den nye form for mobilbetaling i fire andre varehuse rundt i landet.

Løsningen er baseret på Danske Banks MobilePay-app, som kommunikerer trådløst med kasseapparatet ved hjælp af NFC- og bluetooth-teknologi.

- Vi tror, det her bliver fremtidens mobilbetalingsløsning for store kædebutikker i hele dansk detailhandel. Det er en meget kundevenlig og intuitiv løsning, hvor du får beløbet direkte op på mobilskærmen og godkender betalingen ved at swipe. Samtidig er det baseret på mobiltelefonen, som de fleste danskere altid har ved hånden, siger direktør for e-commerce & digital hos Dansk Supermarked, Kenneth Nielsen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.594