Store planer: Købmand på vej til Bevtoft
Siden efteråret har en lokal arbejdsgruppe i Bevtoft arbejdet på at få en købmand til byen.
Tingene er dog ikke faldet helt på plads endnu, da der først skal findes en købmand til at drive butikken.
Byens apotek og Post Danmark har allerede tilkendegivet, at de er interesserede i at få det samme samarbejde med den nye købmand, som med den tidligere.
Bevtoft har måttet undvære en købmand siden Kwik Spar lukkede i marts 2014.