Erhvervsforum i Videbæk glæder sig over byggeplaner
Et nyt lokalplansforslag for Videbæk åbner op for, at Jem & Fix kan blive placeret over for busterminalen på Brogårdsvej 22.
Kommunens teknik- og miljøudvalg har besluttet at sende lokalplansforslaget i offentlig høring, og udvalgsformand Ole Kamp mener, at det ender med en placering på Brogårdsvej.
Formand for Erhvervsforum Videbæk Erling Damgaard er glad for det nye forslag og ser frem til at få Jem & Fix til Videbæk.