Synoptik vil uddanne sine ledere
Butikscheferne i brillekæden skal tage Akademiuddannelsen i " Retail Leadership".
Blandt de 100, der venter på at komme i gang, er Butikschef Brian Tindbæk fra Synoptik i Hjørring
- Jeg har rigtig store forventninger. Vi sidder som butikschefer hver eneste dag med opgaver, som er meget unikke for branchen. Vi vil alle sammen gerne være de bedste chefer og give den bedste service og rådgivning til kunderne. Derfor betyder det også rigtig meget for mig, at Synoptik er villig til at investere i en lederuddannelse, der gør, at vi kan blive endnu bedre, siger Brian Tindbæk, butikschef i Synoptik på Springvandspladsen i Hjørring.