23948sdkhjf

Stylepit betaler spambøde på 800.000 kroner

Stylepit, der blandt andet sælger tøj og sko på nettet, har betalt en bøde på 800.000 kroner for at sende elektroniske reklamer til personer uden deres samtykke.
Dommen afspejler at Stylepit, der på det tidspunkt hed SmartGuy, sendte i alt 231.293 sms-beskeder og 42 e-mails fordelt over fem kampagnebølger og at virksomheden fortsatte med at sende uanmodede reklamer, selvom Forbrugerombudsmanden allerede efter den første kampagnebølge gjorde virksomheden opmærksom på, at der var indkommet klager.

Det har haft formildende betydning for sagen, at Stylepit troede, at man havde tilladelse til at sende de 231.293 sms-beskeder med reklame, fordi personerne, der modtog sms’en, havde givet samtykke til at modtage reklamer pr. e-mail fra virksomheden – men altså ikke pr. sms.

Kampagnebølgerne løb i perioden fra den 9. april 2013 til den 19. december 2013. Den ene ”kampagnebølge” blev sendt pr. sms, hvor ingen modtagere havde givet samtykke til at modtage reklame pr. sms. De fire øvrige ”kampagnebølger” blev sendt pr. e-mail til en lang række modtagere – 42 af disse modtagere havde enten ikke givet samtykke til at modtage reklame pr. e-mail, eller også havde de tilbagekaldt et sådan samtykke, men på trods heraf modtog de ved en fejl reklamemails.

Stylepit har efter politianmeldelsen medvirket til sagens opklaring. Forbrugerombudsmand Henrik Øe siger:

- Kun én gang tidligere har en virksomhed vedtaget så stor en bøde i en sag om uanmodede reklamer. Det understreger sagens alvor. Den store bøde skyldes, at Stylepit har sendt de ulovlige reklamer til et meget stort antal personer.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093