23948sdkhjf

Stor interesse for møde om købmandsbutik

Mandag aften var der kombineret foredrag og borgermøde i Vridsted.
Initiativtager til mødet var købmand Morten Pedersen og byens koordinationsudvalg og baggrunden var, at købmandsbutikken i Vridsted har mistet halvdelen af sine kunder det seneste halvandet år. Det skriver Fjends Folkeblad.

Til mødet var der en konstruktiv dialog, og Morten Pedersen fik flere ideer med hjem, som han vil arbejde med fremover.

Flere deltagere efterspurgte, at købmanden var mere til stede i butikken, men det kan ikke lade sig gøre, da Morten Pedersen har et andet job ved siden af.

- I hverdagen er det min mor, der er den daglige chef i Vridsted, og det var en af de ting, vi fik redegjort for på mødet, fortæller Morten Pedersen.

Mere end 100 deltog i mødet.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078