Pop-up butik i Paris gav pote for dansk tøjmærke
Det danske tøjmærke Rains, som har specialiseret sig i moderigtigt regntøj, har haft stor succes med at åbne en pop-up butik i Paris.
- Pop-up butikken har været meget udbytterig for os, da den har medført bedre kundekontakt til eksisterende kunder og samtidig fungeret som en god platform til at møde nye kunder. Derudover har vores beliggenhed i Marais-området helt klart givet os god eksponering, da store designere som Saint Laurent også har ligget der, siger marketingsansvarlig for Rains Philip Lotko.
Pop-up butik i Paris lukker til november. Derefter flytter den til Antwerpen i Belgien.
Originalartikel: http://fashionforum.dk/2014/10/17/rains-pop-up-butik-i-paris-gav-pote/