23948sdkhjf

Brand i mindre butikscenter i Hjørring

Brandfolkene i Hjørring er torsdag morgen i færd med at slukke en brand i en bygning på Frederikshavnsvej 92, hvor flere butikker holder til.
Der er tale m et mindre butikscenter med syv forretninger.

Den ene af dem, Skattejægeren, er helt udbrændt, mens naboen Punkt 1 har fået røgskade.

- Da vi kommer frem er der ild i Skattejægeren, og et vindue er sprængt på grund af den høje varme, fortæller indsatsleder Jan Mørch.

Branden har fået en mur indtil Punkt 1 til at kollapse.

- Punkt 1 er fuldstændig røgskadet, men vi har fået styr på branden, og den har ikke bredt sig yderligere, siger indsatslederen.

Ilden er muligvis opstået i en container, hvor den har udviklet sig og bredt sig til bygningen.

Branden blev anmeldt klokken 06.38.

Bygningen huser også Ønskebørn, Maxi Zoo, Egotag, en farvehandel og Boxit.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.082