23948sdkhjf

KFI får ny formand

Bo Rygaard, adm. direktør i Dreyers Fond, er valgt som ny bestyrelsesformand for KFI Erhvervsdrivende Fond.
Samtidig er Michael Christiansen, adm. direktør i IDdesign, valgt som nyt medlem af KFI's bestyrelse.

KFI's vision er at styrke den frie, bæredygtige købmands position i Danmark. KFI ejer eller driver bl.a. ca. 300 ejendomme, hvor KFI er udlejer til ca. 175 dagligvarebutikker. KFI's egenkapital var ultimo 2013 på DKK 3,3 mia.

Bo Rygaard har siden 2012 været adm. direktør for Dreyers Fond, som driver ejendomsvirksomhed samt støtter og investerer filantropisk i advokat- og arkitektstandens udvikling. Han har tidligere været koncerndirektør i Rockwool koncernen, Nordisk Film, Fazer og Duni koncernen. Bo Rygaard afløser Frits Rasmussen som formand for KFI.

Michael Christiansen har 24 års erfaring fra lederstillinger i detailhandelen. Han har siden 2011 været adm. direktør for IDdesign, Danmarks største detailhandler inden for møbler og boligindretning med 60 ILVA, IDEmøbler og IDdesign møbelhuse. Michael Christiansen har tidligere været adm. direktør for kæderne Fakta og Silvan.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.089