23948sdkhjf

Kvickly i Haslev blev indstillet til CSR People Prize 2014

Kvickly i Haslev blev indstillet til CSR Prize 2014, men for få dage siden fik butikken en meddelelse om, at den ikke endte blandt de nominerede.
CSR People Prize belønner danske virksomheder, der er villige til at gå langt for at få udsatte grupper af befolkningen i beskæftigelse og fastholde medarbejdere. Det skriver Haslev Posten.

I 2013 indledte Kvickly i Haslev et samarbejde med Zealand Business College om at styrke Faxe kommunes ungdomsuddannelsestilbud.

Samarbejdet resulterede i, at eleverne fra Campus Haslev i 2013 og 2014 har drevet hele Kvickly Haslev i to dage ad gangen i normal åbningstid, mens det faste personale var på kursus.

Trods den manglende nominering er varehuschef Micki Høyer Hansen glad, og han siger, at han har mod på at gå efter prisen i 2015.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11