23948sdkhjf

Coop lancerer nyt magasin til kunderne

Coop lancerer nu endnu et initiativ fra koncernens madagenda. Kunderne kan finde det nye magasin i de 700 butikker i Kvickly, SuperBrugsen og Dagli´- LokalBrugsen fra i dag.
Med et oplag på 210.000 eksemplarer lancerer Coop nu et nyt magasin om vin, spiritus og livsglæde, som kunderne kan få gratis i vinafdelingerne i de 700 butikker i Kvickly, SuperBrugsen og Dagli´- LokalBrugsen. Første nummer er i butikkerne 1. september.

Vin & Co. er navnet og formålet er at give danskerne god og anvendelig information og inspiration om vin og spiritus.

- Vi vil gerne demokratisere vin, forstået på den måde at vi vil fortælle om emnet, så flere almindelige forbrugere får større glæde af den vin, de drikker. Dette er ikke et blad for nørder, men skrevet så de fleste danskere vil få anvendelig viden om vinens verden, siger kategorigruppechef Brian Karstens, Coop.

Satsningen på vinmagasinet er en del af Coops nye madagenda, Coop & Co, der handler om at udvikle den danske madkultur, styrke kvaliteten af det vi spiser og drikker og øge samværet omkring spisebordet.

Det første nummer er på 60 sider, og er udviklet og produceret af Samvirke for Coop. Bladet fås efter først-til-mølle princippet i butikkerne. Planen er, at der skal komme fire numre om året. Det næste kommer til december.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.142