Ny uddeler er et kendt ansigt i Brugsen
Mandag morgen blev det offentliggjort, at 28-årige Troels Hansen, souschef i SuperBrugsen i Løsning, tager over fra den tidligere uddeler, René Hansen.
Han har tidligere været leder i forretningens frugt- og grøntafdeling.
- Jeg blev opfordret til at søge stillingen, og jeg er utrolig glad for nu at kunne kalde mig uddeler i SuperBrugsen i Løsning, fortæller Troels Hansen og tilføjer:
- Det er en forretning, som har gennemgået en flot udvikling de seneste år, og jeg har i kraft af min stilling som souschef været så heldig at kunne være med til at sætte mit præg på den.