23948sdkhjf

Louis Poulsen tryner kopister

Belysningsproducenten har vundet flere vigtige retssager hen over sommeren om ulovligt salg af kopier af virksomhedens designklassikere.
Specielt en række britiske forhandlere har været i clinch med Louis Poulsen i løbet af sommeren. Ifølge den britiske lovgivning er designervarer kun beskyttet af ophavsret i 25 år efter designerens død mod 70 år i Danmark. Det betyder dog ikke, at britiske forhandlere må sælge på tværs af landegrænser, skriver Berlingske Tidende.

Det er blevet slået fast genne flere retssager. I Stockholm blev indehaveren af den britiske virksomhed IkonM idømt seks måneders fængsel og en bøde på 1 mio. kr. for at have solgt kopierede PH-lamper til en værdi af 1,5 mio. kr. Og i Sø- og Handelsretten blev både Interior Addict og Nlini Interiors dømt for at have solgt ulovlige replikaer i Skandinavien.

- Vi kan med god grund sige, at vi denne sommer har opnået vigtige sejre og fået et decideret gennembrud mod kopisterne, siger Søren Schøllhammer, områdedirektør hos Louis Poulsen, til Berlingske.

Med retssagerne er det slået fast, at det ikke er lovligt for de britiske forhandlere at markedsføre sig overfor kunder uden for Storbritannien. Det er derimod ikke ulovligt for danske forbrugere at handle med butikkerne.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062