23948sdkhjf

Aalborg får nyt stort bolighus

Interiørbutikken Kalejdoskop åbner nyt stort bolighus med nyt butikskoncept i centrum af Aalborg.
Interiørbutikken Kalejdoskop slår sine to butikker sammen i nye lokaler på i alt 1500 kvadratmeter i centrum af Aalborg. Det sker i sommeren 2015.

Det nye bolighus kommer til at rumme et større sortiment og cafémiljø.

Gennem otte år har nordjyderne kunne købe sine møbler og accessories i Kalejdoskop og Kalejdoskop By Hand ved Mølleplads i Aalborg. Nu skal der større lokaler til. Det nye store bolighus bliver placeret i Bio5‘s gamle lokaler på Østerå med udsigt ud over havnen. Det fortæller Kalejdoskop i en pressemeddelelse.

Udvidelsen har længe været undervejs, og det skyldes ikke mindst den store interesse, som Kalejdoskop møder fra sine kunder.

- Vores kunder har taget Kalejdoskops koncept og butikker så godt til sig, at vi nu har mulighed for at give noget tilbage til dem. Ønsket er at skabe en helt ny og unik oplevelse, når de handler hos os, og dette vil i endnu større grad kunne lykkes i de nye rammer, fortæller Mie Hedeman Mortensen, indehaver af Kalejdoskop.

Mere end blot en butik
I de nye rammer har Kalejdoskop en ambition om her at tilbyde sine kunder mange spændende oplevelser og events, nye trends til boligen samt mulighed for indretningshjælp. Ligeledes vil der være implementeret kreative miljøer, hvor kunden kommer i direkte kontakt med kunsthåndværkeren, samt et caféområde hvor der er mulighed for at sidde og nyde atmosfæren i huset. For Mie Hedeman Mortensen er bolighuset en drøm, der går i opfyldelse.

- Dét at kunne tilbyde vores kunder et butiksmiljø af så speciel karakter, hvor de industrielle lokaler danner den perfekte ramme for en enestående shoppingoplevelse, gør bolighuset til et helt unikt sted at opholde sig. Det er noget, man hidtil kun har set i Odense, København og andre storbyer som eksempelvis Paris, hvor butikken Merci blandt andre er en af vores inspirationskilder.

Alting samlet under ét tag
Når de 1500m2 står færdige, vil begge Kalejdoskops butikker - Interiør og By Hand, være samlet under ét tag. Der bliver lavet en større By Hand-afdeling, hvor der kommer mere keramik, flere smykker, kreative værksteder med mere. Ligeledes bliver der lavet en kids-afdeling, hvor der vil være møbler, legetøj osv. til de mindste. Selve interiør-afdelingen bliver udvidet markant, og kunderne kan glæde sig til endnu flere møbler og accessories.

Cafémiljøet er ikke endeligt på plads endnu, men der er flere idéer i støbeskeen. I forbindelse med den nye butik vil indehaver Mie Hedeman Mortensen ligeledes genoptage arbejdet med indretningsprojekter, hvor kunderne kan få sparring og idéer til indretning af deres hjem. Indretningsopgaver var oprindeligt hele fokusområdet for Kalejdoskop, da butikken åbnede første gang i Århus i 2003. Siden er Kalejdoskop flyttet til Aalborg og har udviklet sig til at være en møbel- og interiørbutik - men nu skal indretning igen i fokus hos Kalejdoskop.

Når Kalejdoskop i juni 2015 åbner deres nyt bolighus bliver det med et nyt butikskoncept, men med ren Kalejdoskop-DNA.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.086