23948sdkhjf

Kvickly sætter rekord på Roskilde Festival

Med en stigning i salget på 65 procent i løbet af de første 3 dage, sætter Kvickly i år omsætningsrekord på Roskilde Festival.
Kvickly indledte sit samarbejde med festivalen i 2008, da den ønskede at styrke udvalget af økologiske og fairtrade mærkede dagligvarer for gæsterne. Siden er salget vokset år for år, men i år sprænger alle rammer.

- Vi har aldrig oplevet noget lignende. Antallet af kunder vokser dag for dag, og vi må løbe stærkt for at følge med, siger butikkens leder, John Byrian, der til daglig er varehuschef for et af Danmarks største Kvickly varehuse, Hyrdehøj, ikke langt fra festivalpladsen.

I alt 260 medarbejdere er i gang i butikken, der holder åbent fra 7 morgen til 4 nat under hele festivalen.

Selv om øl stadig bliver solgt i store mængder (over 50.000 dåser de første tre døgn), så er der også andre varegrupper, der bliver solgt i store mængder: På både frugt og grønt og frisk brød er butikken på festivalen blandt de største i hele kæden i denne uge. Derudover har Kvickly i år også et stort salg af nonfood varer som pavilloner, telte og soveposer.

En væsentlig forklaring til den stærke stigning i salget er, at butikken er blevet flyttet til en bedre placering i center Øst, som er tættere på festivalgæsterne.

Samtidig er pladsen ved Kvickly butikken, der er indrettet i containere, blevet et tilløbsstykke, fordi der hver dag først på eftermiddagen er optræden af unge, der ”læser” til cirkusartister i Holland.

John Byrian glæder sig også over, at flere i år har fundet ud af, at der ikke er langt fra den vestlige del af festivalpladsen til Kvickly Hyrdehøj, der har et stort salg af sandwich, brød og andre madvarer.

Kvickly deltager i festivalen primært for at profilere kæden og for styrke korpsånden. Den alt overvejende del af indtjeningen går til festivalen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111