23948sdkhjf

Yvonne Koné åbner butik

Den 5. august åbner den danske designer Yvonne Koné butik i eget navn. Yvonne Koné er kendt for lædertasker og -tilbehør.
Den nye butik ligger i Store Strandstræde i en historisk bygning i det pittoreske område Frederiksstaden med Nyhavn på den ene side og Skt. Annæ Plads på den anden.

Hele Yvonne Konés kollektion vil være til salg i butikken, der er indrettet af Studio Oliver Gustav, som selv har til huse i den stemningsfulde gade.

Yvonne Koné har tidligere haft pop-up shop i Gl. Mønt, men er nu klar til at cementere sit brand på en permanent adresse.

Butikken bliver en fysisk forlængelse af det eksklusive, rå og kvalitetsbetonede univers, Yvonne Koné er kendt for, og Oliver Gustav, der er en æstetisk allieret, var derfor det oplagte valg som interiør-designer.

- Jeg har i længe drømt om at åbne min egen butik, hvor jeg kunne vise min kollektionen i sin helhed i et rum, der komplementerede produkterne. Fra det øjeblik, jeg trådte ind i lokalet, var jeg ikke et sekund i tvivl. Jeg blev øjeblikkeligt forelsket i den smukke facade, de fine detaljer omkring vinduerne og den rolige atmosfære i det enkle, højloftede rum. Ejendommen er fredet, og jeg glæder mig til at istandsætte lokalet med respekt for de oprindelige detaljer. Jeg har længe været vild med Store Strandstræde og den lidt tilbagetrukne placering, der på en gang er tæt på menneskemængden og så tilpas tilbagetrukket til, at det føles eksklusivt. Jeg glæder mig til at kunne tilbyde en rar oplevelse lidt væk fra alfarvej, fortæller Yvonne Koné om butikken.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094