23948sdkhjf

Synoptik lancerer online brilleguide

Nu kan kunderne i Synoptik få hjælp til at vælge den rigtige brille online.
Skal de være røde eller sorte? Med smalt eller bredt stel? Og hvad skal de være lavet af? For mange brillekøbere kan det være svært at afgøre, hvilke type briller der klæder en, og hvordan den nye brille skal se ud. En ny hjemmeside fra Synoptik gør nu brillevalget lettere, og det kommer også kunderne til gode hos Synoptik. Sådan lyder det i en pressemeddelelse fra Synoptik.

- Mange mennesker går med deres briller en stor del af dagen, og brillen bliver derfor en integreret del af deres udseende og personlighed. Derfor er det også vigtigt, at brillen er komfortabel og passer til ens personlige stil og udseende. Her kan den nye hjemmeside hjælpe vores kunder, fordi det så at sige er en guide til brillevalget, som lader folk teste, hvad de kan lide, og hvad de ikke kan lide, fortæller Poul O. Kuhberg, Kundechef i Synoptik.

Få briller på mail
Synoptiks brilleguide lader kunden træffe en række valg i forhold til, hvilken type brille, man foretrækker. Her kan man blandt andet vælge, hvilke farver man foretrækker, om man helst vil have et kraftigt eller et smallere stel, og hvilke materialer brillen skal være lavet af. Til sidst giver guiden en række bud på, hvilken brille, der kunne passe på kundens ønsker. Listen af briller kan kunderne printe ud eller få sendt til deres e-mail og tage med ned i butikken, hvor Synoptiks brillestylister kan hjælpe med det endelige valg.

- Når alt kommer til alt, så skal en brille jo prøves på, også fordi fornemmelsen af brillen, og hvordan den passer til en persons ansigt, er afgørende. Men når kunderne allerede har sporet sig ind på deres egne præferencer, så kan vi også bedre i fællesskab finde frem til den rigtige brille, siger Poul O. Kuhberg.

Synoptiks brilleguide gik i luften mandag den 19. maj.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095