23948sdkhjf

Coster Copenhagen åbner concept-stores

Det danske modebrand Coster Copenhagen åbner nu de første concept-stores i Illums Bolighus og Illum.
På kort tid har det danske modehus Coster Copenhagen skabt sig en markant position i den danske modeverden. Endnu et skridt fremad tages d. 1. august, når det populære brand åbner to nye concept stores i Illums Bolighus og Illum i hjertet af København.

Illums Bolighus glæder sig til at byde Coster Copenhagen velkommen blandt designhusets øvrige designer brands:

- Coster Copenhagens spændende design formår at henvende sig til vores kunder her i Illums Bolighus. Kollektionen er flot, i dejlige kvaliteter og med et bredt udvalg. Især forventer jeg mig meget af den bløde strik i ren merino uld i klassiske modeller og farver, som helt aktuelt understøtter den flotte efterårskollektion, siger Mette Søfeldt, indkøbschef i Illums Bolighus.

Sikker etablering
De to nye concept stores i Illums Bolighus og Illum er endnu et bevis på at Coster Copenhagen har etableret sig sikkert i markedet. Efter to år i branchen har den danske modevirksomhed allerede over 250 kunder fordelt i hele Nordeuropa.

Bag brandet står designer Pia Coster, der bærer mange års erfaring fra modebranchen med sig:
- Det er helt klart en landvinding for virksomheden, at vi med shop-in-shop konceptet i Illums Bolighus og pop-up store i Illum nu bliver synlige blandt en række andre, anerkendte mærker. Vi har allerede opbygget et populært brand i nabolandene, men med de nye stores får vi ekstra gode muligheder for at præsentere vores kollektioner for et kvalitetsbevidst, internationalt publikum, siger hun.

Synlig på kort tid
Stormagasinet Illum henvendte sig til Coster Copenhagen, fordi de kunne se at brandet på meget kort tid har gjort sig positivt bemærket med spændende designs:

- Vi vil gerne give udvalgte mærker muligheden for at etablere sig gennem pop-up store modellen. Coster Copenhagens kollektioner henvender sig til et stadigt større publikum i vores forretning, hvor nøgleordene er kvalitet, fashion og pasform til den rigtige pris, siger commercial manager i Illum, Natalia Sigvardt, der specielt fremhæver Coster Copenhagens evne til at kombinere det feminine med det lidt mere rå look.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.073