23948sdkhjf

Nordjyske byer uden butikker

Siden 2000 har 57 nordjyske byer mistet deres sidste butik. Det viser en opgørelse, Retail Institute Scandinavia har udarbejdet for NORDJYSKE Medier.
I det hele taget er antallet af butikker i landsdelen faldet i perioden. Mens der var 494 steder at købe ind i 2000, er der nu kun 406.

Den udvikling er blevet forstærket i de senere år af dels finanskrisen, dels lukkelovens afskaffelse, forklarer Henning Bahr, der er detailhandelsekspert og indehaver af Retail Institute Scandinavia:

- Krisen har fået danskerne til at tænke mere over, hvad de giver for varerne, og det har discountkæderne vundet på. Samtidig har afskaffelsen af lukkeloven gjort livet svært for de mindre købmænd, dagli’brugserne og lignende, for nu er de ikke længere alene om at holde åbent om søndagen og om aftenen, siger han.

Det er dog ikke ensbetydende med afvikling, når en by mister sin sidste dagligvarebutik.

Det kan man konstatere i Børglum, hvor der ikke findes tomme huse, og hvor huse, der sættes til salg, også bliver solgt.

- Men det er besværligt for de ældre, der ikke har bil, når en by mister dagligvarebutikken, og der går ikke mindst en social funktion tabt, siger Gert Jensen, der sidder i bestyrelsen for Hjørring Kommunes Landsbyforum.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.085