Dagli'Brugsen i Gedsted indstillet til lukning
Dagli'Brugsen i Gedsted skal måske dreje nøglen om, da dagligvarebutikken mangler 600.000 kr. inden d. 28. april.
Der er nu blevet kaldt til borgermøde i hallen i Gedsted d. 9. april, og brugsuddeler Mette Andersen håber, at byens borgere vil være med til at rede Dagli'Brugsen.
- Hvis byens borgere vil bevare en lokal butik, kan det også lade sig gøre, pointerer hun.
På Dagli'Brugsens generalforsamling for et år siden bad bestyrelsen også lokalbefolkningen om økonomisk støtte, da der var problemer med likviditeten.