Matas accepterer kæmpe skattesmæk
Matas A/S hæver sagen mod Skatteministeriet vedrørende fradrag for transaktionsomkostninger. Det oplyser Matas i en selskabsmeddelelse.
Som nævnt i prospektet, der blev offentliggjort af Matas A/S den 13. juni 2013, anfægtede de danske skattemyndigheder skattefradraget for transaktionsomkostninger i forbindelse med akkvisition af koncernen i 2007. Landskatteretten stadfæstede SKAT’s afgørelse den 12. september 2013, hvorved Matas A/S ikke blev givet medhold i forhold til fradragsret for de afholdte transaktionsomkostninger.
Det blev i samråd med selskabets rådgivere besluttet at indbringe Landskatterettens afgørelse ved de civile domstole. Efter en nylig afgørelse i Højesteret i en tilsvarende sag vurderes det imidlertid at blive vanskeligt at vinde sagen mod Skatteministeriet, og sagen vil derfor blive hævet.
Som følge heraf, vil der blive udgiftsført 43,7 mio. kr. i ekstra skat i 4. kvartal 2013/14. Dette svarer til det fulde beløb, der tidligere er betalt med 12,6 mio. kr. i regnskabsåret 2012/13 og 31,1 mio. kr. i regnskabsåret 2013/14. Det har således ingen effekt på pengestrømmene i 4. kvartal 2013/14, at sagen bliver hævet. Matas A/S kommer til at bære sagens omkostninger som forventes at blive begrænsede.
Forventningen om Justeret EBIT for 2013/14 i størrelsesordenen 540-560 mio. kr. påvirkes ikke af Matas A/S hæver sagn mod Skatteministeriet.