23948sdkhjf

SuperBrugsen klar til kamp for bedre mad kvalitet

Med Danmarks hidtil største fremstød for de faguddannede slagtere og deres kød, går SuperBrugsen nu i kamp for større madoplevelser, kvalitet og godt håndværk.
Fra 26. januar bliver slagtermestrene og deres varer mere synlige i de 232 SuperBrugser over hele Danmark.

- Vi vil gerne vise vores kunder, at de kan få noget andet og bedre hos os, end de kan få hos de traditionelle discountbutikker, siger kæde- og koncerndirektør Michael Løve, SuperBrugsen.

- Hos os har vi slagtere med stor faglig kompetence og stolthed. Derfor vil vi gerne slå et slag for godt håndværk, bedre kvalitet og større madoplevelser, siger Michael Løve.

Konkret betyder det, at kunderne fremover som noget nyt i alle 232 SuperBrugser kan møde slagterne hver fredag eftermiddag, hvor de står klar til at skære bøffer lige i den størrelse, kunderne ønsker.

Andre nyheder er:
• Ny menu to go. En lækker middag for to i en flot pose, som er let at tilberede, af høj kvalitet og et sundt alternativ til traditionel fast food.
• Onsdagsfisk: Et godt tilbud på fisk en gang om ugen
• Søndagskylling: Et godt tilbud på kylling til en god søndagsmiddag
• Større udvalg af hjemmelavede delikatesser som f.eks. sandwich og salater

- Det er det første konkrete bud fra Coop på at sætte en kvalitets dagsorden, hvor vi vil forsøge at øge interessen for det gode måltid, siger Michael Løve.

Fremstødet markedsføres massivt med bannere med slagtermestrene på alle SuperBrugsens facader, mange sider i de næste ugers tilbudsaviser og nyt emballagedesign med det nye logo for SB Slagteren.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125