23948sdkhjf

Udnyt de kinesiske turister

Kinesiske turister strømmer til Danmark og de efterspørger i stigende grad lokale kvalitets mærker, men for at få kineserenes opmærksomhed kræver det at man formår at møde dem på deres præmisser.
Et blomstrende marked
Antallet af kinesiske turister, som besøger Danmark er eksploderet. I 2012 var der ca. 115.000 kinesiske overnatninger i Danmark, hvilket er en stigning på 36 pct. i forhold til 2011. Kineserene har vist sig at være en rigtig god forretning for danske butikker. I 2012 brugte en kinesisk turist i gennemsnit 6628 kr. hver gang de brugte deres betalingskort i Magasin, 12 gange mere end den gennemsnitlige turist. Tallene for 2013 foreligger endnu ikke, men det er sikkert, at tendensen er fortsat.

Fremtidig vækst giver muligheder for danske luksusprodukter
I 2013 rejste 97 millioner kinesere ud af Kina. Et det tal, der forventes at forsætte med en tocifret vækstrate frem til 2020. Her ligger et gigantisk potentiale for dansk retail. Kineserne er det folk i verden, som bruger flest penge på luksusprodukter og 60 pct. af forbruget ligger udenfor Kina. Dette skyldes dels, at tilliden til ægtheden af varer købt i udlandet er højere, og dels, at prisen her er lavere. I takt med, at antallet af kinesiske turister vokser, stiger den globale konkurrence for at tiltrække dem. Butikker, der ønsker at lukrere på udviklingen, bør derfor søge at forstå de kinesiske turister og møde dem på deres præmisser.

Nye typer kinesiske turister
Kinesiske turister har hidtil foretrukket at rejse i grupper med et på forhånd fastlagt program. De seneste år er der sket en segmentering af det kinesiske rejsemarked. Gruppen består primært af yngre, velhavende, højtudannede kinesere fra de større byer, som har høje forventninger til service, og kun et fåtal taler engelsk. Sammenlignet med turister i grupperejser har de flere overnatninger og bruger flere penge i de områder, de besøger.

Mød dem både i Kina og Danmark
I en undersøgelse foretaget af Wonderful Copenhagen, fremgår det at mange kinesiske turister var skuffet over serviceniveauet i København: For få butikker havde kinesisktalende personale, der var ingen kinesisk produktinformation og ekspedienterne levede ikke op til kineserenes servicekrav. Erfaringer viser, at danske butikker med fordel kan investere i kinesisktalende personale samt have kinesisk produkt info og skiltning. Magasin oplevede en stigning på 65 pct. i kinesiske turisters forbrug, efter at havde indført services på kinesisk.

Vær tilstede online
70 pct. af kinesiske high-end turister bruger internettet, til at beslutte hvor ferien skal gå hen. Langt hovedparten af de sider, som bliver brugt, er på kinesisk, og mange anvender sociale medier som Sina Weibo. Også shoppingture bliver forberedt fra Kina. Et essentielt element er muligheden for at købe tax-free, og Global blue er blevet kineserenes favoritside til at vurdere udvalget af butikker i en by. Det kan derfor være en stor fordel at have en kinesisk hjemmeside og være aktiv på kinesiske sociale medier. Stormagasinet Harrods i London har i forbindelse med julehandlen via Sina Weibo lavet skattejagt for kinesiske kunder. Kinesere elsker at dele deres oplevelser på sociale medier, og Harrolds kampagne har skabt omtale på både kinesiske nyheds og sociale medier. Harrods kampagne er et godt eksempel på, hvordan en aktør i Europa, for begrænsede midler, kan skabe omtale og opbygge et brand i Kina.

Generelt viser erfaringerne, at det er fornuftigt at investere i at give kinesiske turister en god oplevelse. Og med udsigterne til fremtidens kinesiske rejsemarked in mente, bliver det mulige afkast kun større.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094