23948sdkhjf

Topdesignere kickstarter modeugen i lufthavnen

I anledning af Copenhagen Fashion Week giver Københavns Lufthavn de rejsende en ekstraordinær modeoplevelse med på vejen, når tre af Danmarks stærkeste designere giver deres bud på, hvordan man skal klæde sig i den kommende sæson.
Der blot en uge til, at den danske modeindustri slår dørene op årets første modeuge i København. I den anledning tager Københavns Lufthavn forskud på glæderne og har inviteret tre af Danmarks hotteste modebrands, Wood Wood, Baum und Pferdgarten og Anne Sofie Madsen, til at vise deres bud på, hvad forårs- og sommermoden kommer til at byde på.

Det sker i et særligt fashion-univers under temaet ”It’s Fashion Week – Travel in style”.

- Danmark er verdenskendt som en stærk mode- og designnation, og modefolk fra hele verden valfarter til Copenhagen Fashion Week for at se, hvad de danske designere byder på i kommende sæsoner. Baum und Pferdgarten, Wood Wood og Anne Sofie Madsen er tre stærke danske modebrands, og vi glæder os til at give de rejsende en bid af modeugens helt særlige stemning, når de tre brands fremviser tøj, accessories og show pieces fra deres SS14-shows, siger Carsten Nørland, salg- og markedsdirektør i Københavns Lufthavne A/S.

Fashion-inspiration starter i lufthavnen
Vejen til nye trends og innovative ideer findes for mange designere ude i den store verden. Derfor var det oplagt for chefdesignerne Rikke Baumgarten og Helle Hestehave fra Baum und Pferdgarten at skabe modeinspiration et sted som Københavns Lufthavn, hvor Danmark smelter sammen med resten af verden.

- I Baum und Pferdgarten henter vi inspiration i trends rundt om i verden, og det bliver sjovt at give de mange rejsende en ekstra oplevelse og være med til at skabe fokus på modeugen og dansk design, siger chefdesignerne Rikke Baumgarten og Helle Hestehave.

Fashion-universet vil være at finde på Nytorv uden for Tax Free mellem Terminal 2 og Terminal 3 i perioden den 20. januar til den 9. februar 2014.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.128