Ny strategi på vej hos Coop
Hverken Coops topchef, Peter Høgsted, eller tidligere Kvickly-direktør, Jesper Faurholdt, vil fortælle om årsagen til deres overraskende brud.
I overensstemmelse med tidligere Coop-topchef Jesper Lien havde Jesper Fauerholdt ellers stoppet de værste tab hos Kvickly. Det skriver Børsen.
Jesper Faurholdt har blandt andet skruet ned for salget af nonfood, det vil sige isenkram, boligudstyr og tøj.
Den tidligere topchef mener, at konkurrencen mod nonfood fra netsalget er for hård, mens Peter Høgsted kommer fra Ikea og britiske Kingfisher, hvormed nonfood er hans hjemmebane.
En ny strategi er på trapperne fra Peter Høgsted. Det forlyder, at han pusler med en struktur, hvor et led sættes imellem ham og kædedirektørerne. Det skulle have medvirket til Jesper Faurholdts exit, skriver Børsen.