23948sdkhjf

Fakta comeback midt i en forandring

Fakta er midt i en forandring, hvor de er i gang med at skabe fremtidens discountbutik. Mens de arbejder på det helt nye, udsender Fakta en slags ”greatest hits”.
”Det ta´r kun 5 minutter…” vender nu tilbage i Fakta i en periode. Dog nu med en anden tilføjelse: ”Men vi vil så gerne ha, du køber lidt mere”.

Det sker i en stribe nye reklamefilm, der fra 1. januar vises på alle danske TV-kanaler med reklamer.

- Fakta er midt i en forandring, hvor vi er i gang med at skabe fremtidens discountbutik. Mens vi arbejder på det helt nye, udsender vi en slags ”greatest hits”, hvor vi med selvironien forhåbentlig kan glæde vores kunder, siger kædedirektør Niels Karstensen.

Samtidig er hele kædens markedsføring frisket op, så tilbudsavisen og online medierne er blevet lidt enklere og lidt frækkere. Det samme er udtrykket i butikkerne, hvor man fra begyndelsen af det nye år eksempelvis kan opleve et skilt med teksten: ”Lynkasse: Max 1000 varer”.

Den nye markedsføring vil også gøre det mere tydeligt, hvordan Fakta adskiller sig fra de andre discountkæder: At man kan opspare point på sit Coop-kort, at man som eneste kæde sælger den miljø og allergivenlige serie Minirisk, og at man i over 100 butikker kan hente sine pakker i de opstillede Pakkebokse.

Fakta er Danmarks hurtigst voksende discountkæde, hvor der alene i år er åbnet 40 nye butikker. I 2014 åbner et tilsvarende antal, Det skriver Coop i en pressemeddelelse.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096