23948sdkhjf

Året der gik i modebranchen

Året har budt på lidt af hvert på RetailNews. Store modebrands er gået konkurs, supermarkeder satsede på tøj og direktørstolene skiftede ejer. Få et overblik over de mest læste historier i 2013.
Rützou går konkurs
Det danske tøjmærke Rützou går konkurs. ”Der har siden årets start været arbejdet hårdt på en rekonstruktion gennem salg af dele eller hele virksomheden, parallelt med at virksomhedens udeståender er forsøgt afviklet. Da der ikke er fundet et egnet nyt ejerskab for forretningen, er det besluttet at afslutte virksomhedens aktiviteter. Desværre er en konkurs nødvendig pga. forskellige længerevarende forpligtelser, det ikke er muligt at komme ud af. Virksomheden har i øvrigt gjort alt, hvad den kunne for at sikre at leverandører, samarbejdspartnere og medarbejdere ikke har lidt tab”, skrev Susanne Rützou i en pressemeddelelse.
Læs mere her.

Bestseller-milliardær investerer i Zalando
Anders Holch Povlsen, som ejer Bestseller-gruppen i Brande, har haft den store pengepung fremme. Anders Holch Povlsen overtager ti pct. af den tyske internetvirksomhed Zalando. På kort tid er Zalando blevet Europas største sko- og modeforretning.
Læs mere her.

Bestseller direktør rydder op efter skuffelse
Anders Holch Povlsen er igen utilfreds med modekoncernens regnskab. Derfor skal Bestseller-koncernen nu trimmes og nye folk skal ind i ledelsen. ”Vi er havnet med lidt for mange selskaber, og vi kan med fordel have færre. Vi skal gøre det nemmere for os selv, og det kommer til at ske i indeværende regnskabsår”, siger Anders Holch Povlsen. Holch Povlsen vil dog ikke uddybe, hvordan koncernen konkret kommer til at se ud.
Læs mere her.

Supermarkeder vil klæde folk på
Både Coop Danmark og Dansk Supermarked skruer nu op for deres indsats inden for modetøj og tekstil. Dette vil gøre det endnu sværere for landets tøjbutikker, der i forvejen kæmper med tilbageholdende forbrugere og øget e-handel. Kvickly overtog i forsommeren to mærker fra den børsnoterede modekoncern IC Companys.
Læs mere her.

IC Companys skifter direktøren ud
Tålmodigheden slap op og troen på IC Company's topchef Niels Mikkelsen forsvandt. Derfor modtog han en regulær fyreseddel. Troen på, at topchef Niels Mikkelsen var den rette til at styre IC Company's ud af krisen, forduftede. ”Ja, jeg blev fyret”, siger Niels Mikkelsen, nu tidligere topchef hos IC Company's. Den tidligere topchef lægger ikke skjul på, at han er skuffet over bestyrelsens beslutning.
Læs mere her.

Katvig drejer nøglen om
Børnetøjsfirmaet Katvig har indgivet egenbegæring til skifteretten. Det er derfor slut med livlige farver og festlige mønstre på baby- og børnetøjet fra Katvig, som nu er sat på pause. Selskabet har indgivet en såkaldt egenbegæring, som det kaldes, når man selv vælger at indlevere en konkursbegæring til skifteretten. ”Jeg føler, at jeg har nået en milepæl, og at det er tid til et nyt setup”, lyder det fra Katvigs stifter og direktør Vigga Svensson i en pressemeddelelse.
Læs mere her.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.157