Elgiganten holder Black Friday på fredag
Et af de mest populære shopping-fænomener i USA, Black Friday, kommer denne fredag også til Danmark.
Om Black Friday siger Elgigantens e-handelschef, Jimmi Frederiksen:
- Sidste år sendte vi en prøveballon op for at se, om Black Friday var interessant for vores kunder, og modtagelsen var helt overvældende og mange har efterfølgende spurgt os, om vi gør det samme i år. Det er vi naturligvis glade for at kunne fortælle, at vi gør, siger Jimmi Frederiksen.
Han forklarer, at Black Friday kommer til at foregå online og altså ikke i de fysiske varehuse.
- Black Friday er stadig relativt nyt i Danmark, så vi starter ud online, og så må vi se, om vi udvider det til butikkerne næste år, siger han.
Black Friday skal være en god overraskelse.
Jimmi Frederiksen fortæller, at der bliver indrettet en særskilt side online, der er tiltænkt Black Friday-tilbuddene.
- Vi holder Black Friday online, fordi vi gerne vil give vores kunder en fantastisk start på julehandlen, siger han.