Flere landsbyer vil have digital landhandel
Alkens digitale landhandel har vakt opsigt langt uden for kommunegrænsen.
Hvis det går godt i Alken, er man hos Osuma klar til at lave lignende aftaler med andre landsbyer.
Osuma fortæller, at omsætningen stiger hver eneste uge. De arbejder nu med tanken om at lave vare-udleveringssteder hos f.eks. tankstationer.
Formand for Foreningen Landsbyerne i Danmark Carsten Abild mener, at det er en rigtig god ide. Abild gør opmærksom på, at man blandt andet har brugt modellen i Finland i mange år.